• Tak for i år

    Aalborg Operafestival siger tak for i år. I 2011 ligger festivalen i dagene 4. – 13. marts. Vi har 10 års jubilæum, så glæd dig til et stort og lækkert program. Det er på gaden til jul, men siden her opdateres i løbet af efteråret.

ForrigeNæste

Hovedsponsorer



Facebook

facebook


En Mangelfuld Opdragelse & Mirakeldoktoren

Pris:  100,-  -   Varighed:  ca. 2 timer

Om Forestillingen
"En mangelfuld opdragelse" af Chabrier: Først møder vi det purunge ægtepar Gontran og Veronique på deres bryllupsnat. Den unge Gontran ved slet ikke, hvad han skal stille op denne nat!
Han søger derfor hjælp hos den ældre Pausanias, som er en intelligent og belæst herre. Men vil denne være i stand til at hjælpe parret med en løsning, som ikke lige findes som en formel på tryk? Og hvis ikke han kan hjælpe, hvem kan så?
I Den Rullende Operas opsætning møder vi i "Mirakeldoktoren" af Bizet ægteparret mange år senere, nu som Borgmesteren og hans frue Veronique. De har fået en datter, Laurette, som er forelsket i kaptajn Silvio. Denne alliance bliver ikke billiget af Borgmesteren, der gør alt for at holde Silvio ude af huset. Pigens far får dog hurtigt andet at tænke på, da den nye tjener Pasquin forsøger at forgive ham. Der hersker kaos i borgmestergården, og den eneste, som kan hjælpe, er den mystiske Mirakeldoktor. "Une Education Manquée" eller "En Mangelfuld Opdragelse" synges på fransk, men selvom man ikke er franskkyndig, er det muligt at følge med, da der indgår en dansk fortæller i handlingen. Derefter "Mirakeldoktoren" på dansk i en spritny oversættelse gjort af Lars Henriksen.

Søndag 7. Marts kl. 16.00
Billetter på 98351784, vokslevfriskole.dk eller ved indgangen. Pris 100,- børn 60,- inkl. kaffe og kage. dørene åbnes kl. 15.00.

Onsdag 10. Marts kl. 19.00
Billetter af 100 kr. fra 1. februar i Nørholm Købmandshandel.

PÅ SCENEN
Gontran / Laurette: Lona Mohr Villadsen
Veronique: Ulla Ricklander
Podestat: Per Jellum
Pausanias: Thomas Sigh
Pasquin / Silvio: Jacob Heide Madsen
Pianist: Louise Schrøder
Instruktør: Christopher Cowell

SAGT OM DENNE FORESTILLING:
"...udførelsen er herligt sunget og spillet af deunge løver og løvinder..." "snurrig, henrivende,absurd, men stramt struktureret og med indre logik i vanviddet." Børsen, Ulrik Cold

"Muntert rullende forestilling!....De medvirkende gik til sagen med stort engagement og dygtighed, imponerende akkompagneret fra det opretstående af pianisten Louise Schrøder."
Århus Stiftstidende, Ole Straarup

"Opera serveret helt tæt på publikum på uortodokse scener. Uhøjtideligt, nærværende, med plads til spontanitet og store følelser, der appelerer både til grin og gråd." Vejle Amts Folkeblad, Vibeke Kruse



Forestillinger

10-03-10 kl.19:00 - kl.21:00
Nørholm Forsamlingshus
Ledige Pladser
07-03-10 kl.16:00 - kl.18:00
Vokslev Friskole, Hobrovej 97, Nibe
Ledige Pladser