Marts 2010
| M | T | O | T | F | L | S |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
| 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 |
| 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 |
| 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 |
| 29 | 30 | 31 |
Noas Ark
Pris: gratis -
Varighed: 45 min.
I anledning af operafestivalen har Den Jyske Opera lagt
repremieren på børneforestillingen "Noas Ark" i Aalborg. Det sker
på Hovedbiblioteket i foredragssalen.
Gratis billetter kan hentes på biblioteket 14 dage før. Billet er
nødvendig.
Musik: Camille Saint-Saëns, fra "Dyrenes Karneval"
Arrangør: Flemming Munkholm Jepsen
Tekst: Birthe Bonde Niilonen og Birgitte Holt Nielsen
Iscenesættelse: Birthe Bonde Niilonen
Noas Ark er en forestilling for børn fra 4 år. Forestillingen fortæller den bibelske myte om syndflod og overlevelse i fabulerende, musikalsk form. Camille saint-Saëns fantasifulde orkesterværk Dyrenes Karneval er arrangeret for percussion, som har utallige udtryksmuligheder. vi møder brølende løver, statelige giraffer og nogle meget aktive høns. Ord, musik og skuespil smelter sammen til en hjertevarm og humoristisk fortælling om venskab, respekt, samarbejde og ikke mindst omsorg for naturens egne mirakler. Forestillingen er en bearbejdning af Den Jyske Operas produktion fra 2002.
Arken gøres under forestillingen klar til syndfloden og befolkes af mange forskelligartede dyr fremstillet af dukkemager Mariann Aagaard. dyrene udgør en broget række medspillere for sangerne Jesper-Brun Jensen som noa og Ulla Christensen som pigen Sara. Musikken er arrangeret af flemming Munkholm Jepsen for vibrafon og slagtøj med talt dialog ind imellem, så historien står enkelt og klart, også for de mindste af børnene. Ulla Schmidt betjener slagtøjet. Operaen bliver iscenesat af Birthe Bonde Niilonen, som har mange års erfaring med at spille og instruere børneteater. Birthe Bonde Niilonen fik sin debut som operainstruktør på Den Jyske Operas succesfulde børneopera "Det forjættede land".
Handlingen i Noas Ark fortalt for børn
Den gamle mand Noa er i gang med at bygge en ark, fordi
Gud har fortalt ham, at hele verden snart bliver oversvømmet.
Verden er ikke som Gud ønsker den, for menneskene er onde ved
dyrene og hinanden og ødelægger Jorden.
Gud taler til Noa og beder ham sørge for, at verden kan begynde
forfra. Noa skal tage to af alle arter med sig på arken - både
mennesker, dyr og planter. Den unge pige Sara er rigtig glad for
dyr og Noas gode ven, så hun får også lov at komme med.
Da alle de mange dyr er ombord, begynder det at regne… og regne… og
regne. Arken begynder sin lange sejlads.
Noa taler mest med Gud, så der er meget arbejde at gøre for Sara:
Dyrene er sultne, der skal muges ud - og løven vil helst spise de
andre dyr! Sara føler sig helt alene på arken og i verden.
Endelig støder arken på grund, men uden for arken er der kun vand,
så langt øjet rækker.
Noa, Sara og alle dyrene må vente… og vente. Noa sender en due af
sted, og da den vender tilbage med et blad i næbbet, forstår Noa,
at den har fundet land. Snart kan det nye liv begynde under den
regnbue, Gud har sat over den nye verden.










