• Tak for i år

    Aalborg Operafestival siger tak for i år. I 2011 ligger festivalen i dagene 4. – 13. marts. Vi har 10 års jubilæum, så glæd dig til et stort og lækkert program. Det er på gaden til jul, men siden her opdateres i løbet af efteråret.

ForrigeNæste

Hovedsponsorer



Facebook

facebook


Syng med en sanger - for de små

Pris:  Gratis  -   Varighed:  ca. 1 time

Lørdag 13. marts kl. 11.00
Glæden ved at synge selv er stor, og det gælder hvad enten man er fem eller fyrre. Hovedbiblioteket inviterer børnehavebørn og forældre på en musikalsk oplevelse med sangeren Dorthe Græsborg. Hun er klassisk sanger fra Nordjysk Musikkonservatorium, men arbejder nu som musikpædagog og har udgivet sit eget materiale, Sanseslangen. I selskab med Dorthe er samværet omkring sangen og musikken i fokus og både små og store får lov til at synge, hoppe, danse og sprælle.  For børn i alderen 4 - 7 år.

Arrangører: Hovedbiblioteket

Syng med en sanger
"Hele byen synger " har altid været mottoet for Aalborg OperafestivaI, men i år bliver det taget meget bogstaveligt. I forlængelse af sangens år opfordrer festivalen alle sangglade børn og unge til at kaste sig ud i sangen og synge med operafestivalens professionelle sangere.  Ideen er at rykke publikum ud af den passive modtagerrolle og give dem mulighed for at synge selv - godt hjulpet af professionelle kræfter. Det nedbryder skellet mellem veluddannede, professionelle sangere og glade amatører og samtidig øger det amatørens indsigt og skærper hans/hendes appetit på musikalske oplevelser.  

Konceptet "Syng med en sanger" bliver afprøvet på fire stationer, hvor sangere, pianister og værter står klar til at synge og fortælle. Målgruppen og repertoiret er forskellig hvert sted, men alle der har lyst til at synge kan være med. Arrangementerne er gratis og varer knap en time, bortset fra arrangementet "Late Night Opera" på Aalborg Teaters ungdomsscene Transformator. Det varer halvanden time og koster 25 kr.



Forestillinger

13-03-10 kl.11:00 - kl.12:00
Hovedbiblioteket