Marts 2012
| M | T | O | T | F | L | S |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 | 2 | 3 | 4 | |||
| 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 |
| 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 |
| 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 |
| 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 |

Duetter af Purcell og Mendelsohn
Pris: Fri entré
-
Varighed:
En alle tiders mulighed for at høre to stemmer, den lyse sopran, Maria Bang Schnack og den mørkere mezzosopran, Louise Sletting Hvilborg, i tæt samspil i en række duetter ledsaget af Skalborg Kirkes faste organist gennem mange år, Eva-Marie Kjæhr Olesen.
Musikken er smægtende romantik og dansende barok. Umiddelbart synes Mendelssohn og Purcell at være meget forskellige - måske nærmest uforenelige genrer, men man vil opleve, hvordan den lette og dansende barokmusik skaber en smuk kontrast til den brede og voluminøse romantiske musik.
Mendelssohns satser er dels folkemusik med traditionelle tekster om bl.a. forår og kærlighed og dels meget inderlig kirkelig musik - heraf en duet og en arie fra oratoriet Elias.
I Purcell-duetterne har komponisten benyttet sig af verdslige tekster, som i høj grad handler om fest og glæde - med en enkelt undtagelse: "Lost is my quiet", en smuk og hjerteskærende duet om forsmået kærlighed.
Maria Bang-Schnack, sopran, har taget sin diplomeksamen ved Nordjysk Musikkonservatorium i 2007 hos Dorthe Stengaard. Hun har desuden studeret hos Kristian Sørensen, Leipzig og Tonny Landy, København. I foråret 2007 vandt hun Nordjysk Musikkonservatoriums solistkonkurrence og var efterfølgende solist med Aalborg Symfoniorkester. Maria havde sin solistiske debut i Tyskland i 2008 og har siden hen blandt andet sunget Bachs Johannes Passion og Haydns Kleine Orgel Solo Messe i Münster og Leipzig. Hun er desuden sopran i Vokalensemblet Nordenlyd.
Louise Sletting Hvilborg, mezzosopran, er uddannet i 2006 fra Nordjysk Musikkonservatorium med Musikpædagogisk Diplomeksamen i klassisk sang hos henholdsvis Ingelise Suppli og Annette Bo Nielsen. Louise har deltaget i flere mesterkurser med blandt andet Ryland Davies, Audrey Hyland og Kirsten Buhl Møller. Siden januar 2010 har Louise studeret ved sidstnævnte. Hun er aktiv som solist i forskellige sammenhænge, og siden januar 2011 har hun været medlem af Vokalensemblet Nordenlyd.
De to akkompagneres af Eva-Marie Kjæhr Olesen, cembalo og orgel.
Det er første gang disse tre musikere arbejder sammen som trio.
Sted:
Skalborg kirke
Digtervejen 6
9200 Aalborg SV








