Marts 2012
| M | T | O | T | F | L | S |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 | 2 | 3 | 4 | |||
| 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 |
| 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 |
| 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 |
| 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 |

Otello
Pris: 142.- (inklusiv gebyr)
-
Varighed: 3 timer
Giuseppe Verdis opera 'Otello', med libretto af Arrigo Boito fra 1887, er inspireret af William Shakespeares tragedie Othello. Operaen opererer med emner som racisme, kærlighed, jalousi og bedrag, og værket er derfor stadig aktuelt og vedkommende.
Historiens centrale figurer er Otello, hans elskede Desdemona, og Jago, historiens katalysator.
Fortællingen starter på havnen i en by på Cypern i 1400-tallet. Her har en folkemængde samlet sig for at modtage Otello, der sejrrigt vender hjem fra krig. Alt imens lægger Jago planer, der skal give ham hans hævn over Otello, da han føler sig forbigået ved udnævnelsen til næstkommanderende, hvor Otello i stedet valgte Cassio.
Jago starter sit hævntogt ved at drikke Cassio fuld, for derefter at opildne Roderigo og Cassio til slagsmål. Otello kommer til for at dæmpe gemytterne og degradere Cassio på stedet.
Jago overtaler Cassio til at bede Desdemona om at gå i forbøn for sig hos Otello. Mens Cassio er hos Desdemona lykkes det Jago at plante jalousien i Otello ved at opfinde en historie om en kærlighedsaffære mellem Desdemona og Cassio. Så da Desdemona går i forbøn for Cassio styrker det blot Otellos mistanke.
Med Jagos hjælp tager forviklingerne tager fart. Otellos jalousi bliver mere og mere sygelig, og han er nu parat til at opgive alt - magt, ære, kærlighed og liv - og sværger, sammen med Jago, hævn over den troløse. Hævnen bliver Desdemonas endelige, da Otello kvæler sin elskede før intrigen åbenbares. Otello gør udfald mod Jago, som dog når at flygte. Otello har mistet alt og inden nogen kan forhindre det, støder han en dolk i sit eget bryst.
Til Aalborg Operafestival 2012 vil Opera i Provinsen fremføre deres version af dette kendte værk. De havde premiere på stykke tilbage i 2007 med iscenesættelse af Thomas Hedemann. Igennem årerne har de haft stor succes med deres fremførelse, der blandt andet har bragt dem til Det Kongelige Teater 2 gange.
Opera i Provinsen stiller med et stærkt hold til festivalen i 2012. Alle 8 solister er professionelle og har baggrund i Det Kongelige Operakor. Derudover fremføres forestillingen med et 24 personers stort kor, der aktivt deltager i forestillingen.
Medvirkende:
Thomas Poulsen Kragh: Otello
Cecilia Hjortsberg: Desdemona
Børge Nielsen: Jago
Lars Bo Raunbak: Cassio
Helle Grarup: Emilia
Jan Erik Sääv: Roderigo
Uffe Henriksen: Loduvico
Jens Fruergaard Otte: Montano
Opera i Provinsens kor
Akkompagnement:
Jens Andersen
Dirigent:
Bo Lundby Jæger
Se billeder og få flere oplysninger om Opera i Provinsen på
deres hjemmeside:
www.operaiprovinsen.dk
Billetter, der ikke bliver solgt i forsalg, kan købes ved indgangen til 125,- stykket, Studerende samt unge under 26 kan købe dem ved indgangen til 60,- stykket
Køb billet







